Fra en rejse til et eventyr

At rejse er at leve” sagde en af vores gamle eventyrfortællere H.C. Andersen og det kan jeg kun give ham ret i. Min historie her er fra det “virkelige” liv og handler om hvordan en rejse ud i det ukendte kan ende i et sandt eventyr. Om hvordan intuition, sammen med en række af valg og fravalg, plus en lille portion mod, kan ændre begivenhederne og fremtiden.

De indledende valg jeg tog var et farvel til min dagligdag i Danmark. I foråret 2014 havde jeg en hollandsk passager med gennem delebilsportalen Gomore. Hun fortalte om sin rejse i Norden og sine ophold på såkaldte workawaysteder, formidlet gennem workaway.info. 23 år før afsluttede jeg min sidste længere rejse rundt i Europa og havde siden levet et mere eller mindre “almindeligt” dansk liv med en ferierejse om året. Janine’s fortælling var så inspirerende at jeg måtte handle på det. Frem til oktober 2014 opsagde jeg job og lejlighed, solgte min vinylsamling og gav det meste indbo væk.

14. oktober pakkede jeg min Yaris med gear og tøj. Planen var at følge den europæiske kystlinie ned til Portugal, rundt om Gibraltar, Italien, Grækenland og sidst op langs Sortehavet. I løbet af et år med stop på workawaysteder undervejs. Den første del holdt nogenlunde, Sortehavet droppede jeg heldigvis senere og valgte en rute op gennem Slovenien, Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet. Jeg havde ingen plan for min fremtid efter rejsen, eller hvor og hvornår den præcist skulle stoppe.

At følge kysten så vidt muligt var et godt valg. Europas kyster tilbyder meget andet end turistfyldte badestrande,
hvilke jeg undgik så vidt muligt. Der er fantastiske klippeformationer ved steder som Playa de Las Catedrales på den spanske nordkyst, ved Peniche i VestPortugal og Lagos/Sagres i syd. Og enestående bjergscenarier langs den græske kyst, rundt om Peloponnese og Evia. En Yaris er jo ikke noget terrengående køretøj, men med lidt forsigtig kørsel kan man via små grus og sandveje finde et hav af små mennesketomme og smukke strande og bugter.

Turen langs kysten fører også igennem enkelte storbyer og utallige små landsbyer. De sidste giver lidt udfordringer til sproget hvis man ikke behersker det i forvejen. Jeg boede en periode i Portugal i 1992, men har ikke talt sproget siden. Alligevel kunne jeg med lidt genopfriskning begå mig i Spanien og Portugal og til nød og næppe også i Italien. Ikke dybere filosofiske samtaler, men ved assistance af en parlør og en tegneblok kunne jeg spørge om vej, købe ind og samtale lidt med lokalbefolkningen. Til og med Grækenland, hvor jeg intet kunne på forhånd. Mange grækere taler engelsk, men de er svære at finde i de små fiskerbyer. Til gengæld giver det mange fine møder med mennesker når man ikke giver op og forsøger alligevel. Den føromtalte tegneblok er et fantastisk redskab. Både til at gøre sig forståelig og til at skabe en god stemning i mødet med de lokale beboere.


På workawaystederne var det til gengæld nemt, da alle taler engelsk. De hjalp dog også til min sproglige genopfriskning, da stedernes “hosts” ofte inviterer ud til møder med deres venner og naboer. Man arbejder på stederne mod kost og logi og det er en stor optimering af rejseoplevelsen at bo sammen med lokale mennesker og deltage i deres dagligdag og kultur. Rejseformen kan varmt anbefales til alle som ønsker en rejse udover de almindelige turiststeder. Hvilke jeg også besøgte en del af undervejs, men de er ikke så vigtige for denne fortælling. Der er beskrivelser og billeder derfra på min blog http://faelles.net/my_blog/ . Kig i arkiverne fra oktober 2014 til juni 2015.

Ellers overnattede jeg på alt fra hoteller og private værelser til campingpladser og i det fri. Jeg kørte for det meste alene, men havde også mange passagerer med, nogle kørte med i op til en uge. Det var en blanding af smukke naturoplevelser, kulturelle møder og en masse nye venner som jeg stadig har kontakt med. Og enkelte dramatiske hændelser. Den første allerede efter en måned var tæt at få mig til at opgive. I en lille portugisisk fiskerby blev jeg umotiveret slået ned ved højlys dag på åben gade. Efter et kort hospitalsophold var jeg dog klar til at fortsætte. Den værste oplevelse var på en græsk bjergside. Jeg blev overrasket af et voldsomt regnvejr og bilen snurrede rundt i et hårnålesving. Jeg nåede at tænke at det var slut før den holdt stille, så tæt på afgrunden at jeg måtte stige ud af passager døren. Et indbrud i bilen i Athen. Oplevelser som jeg gerne ville have været foruden, men som på en eller anden måde også giver diversitet til en lang rejse.

Efter 9 måneder og ca. 24.000 km. befandt jeg mig i Tjekkiet og havde booket en trailer på en mikrocamping nær Cesky Krumlov. 2 uger hvor jeg ville lede efter et nyt workawaysted og begynde at tænke over hvad fremtiden skulle bringe. En dag kører jeg til byen Ceske Budejovice for at gense den. Jeg går langs floden, forbi en cafebar, får en kraftig mavefornemmelse – en ting jeg har lært at følge på den lange rejse. Vender om og går derind. Bestiller en øl, kigger ind i 2 smukke brune øjne og får et chok. Her slutter rejsen brat og bliver til et eventyr.

Chokket skyldes at jeg genkendte kvinden med de smukke øjne. Vi mødtes 23 år forinden da jeg var omkring Tjekkiet på vej til Danmark. Vi blev forelskede men mistede desværre kontakten kort tid efter. Jeg var på sommerferier i byen 5 gange fra 1992 til 2005 for at finde hende, men opgav derefter. Mit rejsebæger var fyldt til randen af smuk natur og oplevelser, nu flød det over. Den 3. juni 2015 ville tilfældet at vi stødte på hinanden igen efter 23 års adskillelse og vi bor nu sammen i Ceske Budejovice hvor jeg ihærdigt forsøger at lære et sprog mere.

Du behøver ikke kende formlen for vand for at blive våd, du skal blot springe ud i det.”

Denne artikel er skrevet af Thomas, en dansker, som bor i Ceske Budejovice i Tjekkiet. Besøg hans blog
På rejse med Hr. P og Gekke og følg ham på Facebook. Han har også skrevet en bog, der kan downloades gratis på bloggen.

You might also like: