Om at være Dansker i Hamburg

Hamborg er ikke særlig langt væk fra Danmark. Lige meget hvor i Danmark du kommer fra, er Hamborg et godt valg, hvis du gerne vil bo i udlandet et stykke tid. Indtil nu har jeg mødt mange danskere, som siger, at det i starten kun var deres plan at blive i Hamborg i tre måneder, mens de var i praktik. Alligevel befinder de sig stadig i Hamborg, til trods for at de afsluttede deres praktikforløb for to, fem eller endda ti år siden.

EnDa_Being Danish in Hamburg_intext

Da jeg kom herned og var ny i byen, var jeg åben for alle de invitationer jeg kunne få fingrene i. En dag spørger en kollega mig, om jeg har lyst til at tage med til en begivenhed, som InterNations stod for. Det lød meget hyggeligt, så jeg tog med. Det var en god aften, hvor vi talte med mange forskellige mennesker, som alle havde det tilfælles, at de bor i Hamborg. InterNations blev grundlagt i München og har i dag grupper over hele verden.

En anden ting jeg gjorde i begyndelsen var at tage med en veninde til Dabgo. Dabgo er en gruppe af danskere, der bor i Hamborg. Her handler det også om at skabe sig et netværk og at lære nye mennesker at kende. Derudover er det meget bekvemt at få en masse tips og råd på dit modersmål. På den måde er du sikker på du forstår, hvad du er nødt til at gøre, for at kunne bo i Hamborg. Fik jeg i øvrigt nævnt, at folk i Hamborg er supersøde? Du skal ikke tøve med at flytte hertil!

banner_da

[English]

You might also like: