At være russer i Danmark = løjer!

I Danmark er september lig med universitetsstart for gamle såvel som nye studerende. For de nye studerende, de såkaldte russere, betyder det sommerfugle i maven, nervøsitet og store forventninger. Nogle af de spørgsmål man stiller sig selv inden start er: Hvor skal jeg gå hen, vil de andre kunne lide mig og vil jeg få nye venner?

I Danmark er der ingen grund til at bekymre sig. De nye studerendes første dag starter i centrum hvor alle nye studerende fra alle studieretninger vil være samlet. De spiser morgenmad med deres nye medstuderende, og derefter tager de i kultur og kongrescentret hvor borgmesteren holder en tale for dem. Nogle af de gamle studerende vil være tutorer for de nye studerende, og deres job er at give dem den information de har brug for i starten og hvor de finder alting på campus. Hvad der måske er mere vigtigt, er at tutorerne vil holde mange fester for de studerende. I Danmark handler den første måned på universitetet mest om at feste og lære sine medstuderende at kende. Du vil jo bruge de næste tre år sammen med dem.

Det er en tradition at tutorerne har planlagt et omfangsrigt program med masser af fester og aktiviteter for de nye studerende. Men den tradition som nok er mest vigtig, og alle er meget spændt på, er rusturen. I Danmark er rusturen kendt for at være vild og hylemorsom – alt kan ske. Rusturerne vil normalt blive holdt i en stor spejderhytte og vare 2 dage. Rusturen handler stort set om at drikke, have det sjovt og at lære hinanden bedre at kende under lidt mere afslappede forhold. Med rusturen følger også en anden tradition, nemlig en temafest. Dette betyder at alle skal klæde sig ud så det passer med det valgte tema, det gør bare det hele lidt sjovere og mere afslappende, da alle føler sig latterlig i et grimt kostume.

Jeg har selv oplevet rusturen og alle de andre universitetsfester der er den første måned, og jeg vil råde alle nye studerende til at deltage i de aktiviteter og fester der bliver holdt for dem. Det er der du finder ud af hvem på dit studie du virkelig kan sammen med og hvem du bliver venner med. Hvad der er endnu mere vigtigt, du får et minde for livet!

[English]

You might also like: