Christiania – en alternativ kultur i Danmark

Fristaden, Staden, Tabernes Paradis. Ja, kært barn har mange navne. Som dansker ved man hvad Christiania er. Du kan ikke vokse op i Danmark uden på noget tidspunkt at blive introduceret for det. Det er en speciel del af vores hovedstad, København.

Jeg husker tydeligt mit første besøg på Christiania. Jeg var en naiv teenager og kendte kun til det rolige danske samfund. Det var et meget anderledes sted end mørke Jylland. Jeg husker Christianitterne som fulde og underlige. Det var et lidt skræmmende sted, hvor beboerne så os som de underlige.

Selvom Christiania er en del af København og Danmark, har den sit eget lille samfund og sin egen kultur, de har for eksempel sit eget flag, sin egen lov og kurs som de kalder ”løn”. Christiania er et land og en kultur indeni den danske.

Christiania er Københavns fjerde største turistattraktion der hvert år bliver besøgt af cirka en halv million. For udenlandske turister er det kendt som et ”hippie” sted, hvor folk lever en alternativ livsstil og der er mange forskellige meninger om det – positive såvel som negative. Turister har beskrevet Fristaden som et sted der er anderledes end noget sted de før har oplevet, Christianitterner er dejlige mennesker, det er en helt anden verden og et besøg til København er ikke fuldendt før man har besøgt Christiania. Andre beskriver Christiania som noget der minder om et slumkvarter hvor folk er høje og skæve og er der, fordi de ikke har andre steder at tage hen.

Det er ikke kun i Danmark der er delte meninger om denne Fristad, det er tydeligvis sådan over hele verden. I Danmark er der også folk som ser Christiania som et slumkvarter hvor der bor narkomaner, andre elsker at komme der. De er vilde med den åbenhed Christianitterne byder dem velkomne med, og den frie kultur de lever i.

Min mening er, man skal ikke lytte til hvad andre har at sige om Christiania og deres alternative kultur. Man skal opleve den her anden verden selv og danne sit eget indtryk. Jeg var 15 år første gang jeg besøgte Christiania og har ikke været der siden. Men med tiden har dette sted også udviklet sig, ligesom resten af verden har, og jeg skal helt sikkert besøge det igen. Jeg anbefaler det til alle der besøger København – det vil med garanti være en oplevelse!

Source:http://da.wikipedia.org/wiki/Christiania

[English]

You might also like: