Kalaallit Nunaat – En Del af Det Danske Rige

Noget mange ikke ved, med mindre de er dansker, er at Grønland er en del af Danmark. Grønland er verdens største ø, og hedder ”Kalaallit Nunaat” på Grønlandsk som betyder Grønlændernes land.

Grønlands hovedstad er Nuuk. Øen er 2.166.086 km², og størstedelen af den er dækket af indlandsisen – 81 procent for at være helt præcis. Der bor i dag 56.749 mennesker på Grønland fordelt på 18 byer, og er derfor et af de mindst befolket lande i verden. Deres økonomi er stort set baseret på deres fiskeindustri, idet den udgør 90 procent af landets eksport.

Grønlands klima er arktisk – de har max 10 grader i årets varmeste måneder. Alt efter hvor på Grønland man befinder sig kan man opleve steder hvor solen ikke går ned under horisonten, dette fænomen bliver også kaldt midnatssol. Nord for polarcirklen er der for eksempel to måneder med midnatssol.

Det er meget normalt at mange Grønlændere flytter til Danmark på et tidspunkt i deres liv. I dag bor der 18.563 Grønlændere i Danmark. Kongefamilien har et meget tæt og personligt forhold til Grønland og dens indbygger, og de besøger alle sammen øen hvert år i deres skræddersyet nationaldragter.

Desværre har Grønlænderne et ret dårligt ry i Danmark. De har et rygte om at være alkoholikere, der bruger hele deres dag med andre Grønlændere på en bænk hvor de drikker øl dagen lang. Det er især den yngre generation der har denne opfattelse af det Grønlandske folk. Vi har udtrykket ”Grønlænderstiv”, som betyder at man drikker sig ligeså fuld som en Grønlænder på en bytur. Men som dansker, og en der kender folk fra Grønland, er dette bare en myte. Men det er desværre også en myte der er svær at komme til livs.

[English]

You might also like: