Lyder din dialekt begavet eller bare underholdende?

Danmark er, sammenlignet med mange andre lande i verden, blot en lille plet på verdenskortet. Nogle tror endda, at det er hovedstaden i Sverige eller et lille område i Tyskland.
På trods af de få kvadratkilometer (ca. 43.000) og det relativt lave indbyggertal (5,56 mio.) taler befolkningen med meget forskellige dialekter afhængigt af hvilken del af landet, man kommer fra.
Udviklingen af de forskellige dialekter går langt tilbage i tiden og er bl.a. påvirket af landsdelenes beliggenhed. Dette er især tydeligt i Sønderjylland/Sydjylland, hvor sproget er præget af den korte afstand til Nordtyskland.

Med tiden er dialekterne aftaget, og der er færre mennesker, der taler udpræget vestjysk, sydfynsk, bornholmsk osv. Dialekternes ’tilbagegang’ blev udløst af den industrielle udvikling og urbaniseringen i det 19. og 20. århundrede, som gjorde det muligt at blive transporteret gennem landet og trak store dele af befolkningen ind imod byerne. Nu kan man godt bo i København og tale århusiansk, og det er de færreste mennesker, der taler dansk på en måde, som folk fra den modsatte del af landet ville have svært ved at forstå.
Selvom forskellen mellem dialekterne bliver mindre, er der stadig mange forestillinger, eller fordomme om man vil, om hvordan en person, der taler med en bestemt dialekt, er som menneske. Den brede opfattelse er nok, at folk, der taler jysk, er rolige, afslappede og måske endda lidt langsomme i optrækket. Modsat betragtes folk med en sjællandsk dialekt som lidt smarte, hurtige og fremme i skoene.

Denne forestilling eksisterer ikke kun hos den private dansker – den bliver også udtrykt gennem underholdningsmedier og reklamer. De ”kloge”, respekterede karakterer i danske film, serier, reklamer m.m. har sjældent en tydelig dialekt, og hvis der er lidt dialekt, er den oftest sjællandsk. Samtidig taler de karakterer, der skal fremstå som lidt anderledes, gammeldags eller mindre begavede, oftest med stærk dialekt, og i mange film er denne dialekt jysk eller fynsk. Denne fremstilling af dialekter som en indikator for lavere begavelse møder utilfredshed blandt danskerne – særligt de, der bor i yderområderne.
Ser man objektivt på det, inddrager underholdningsbranchen vel blot de danske dialekter for at tilføje noget ekstra humor og ikke for at fornærme nogen. Og hvis man overvejer, hvorvidt dette er i orden, bør man spørge selv: Hvor sjove ville danske film, serier osv. være, hvis alle karaktererne talte rigsdansk? Jeg tor ikke, at ’Polle fra Snave’, Ørkenens Sønners ’Grethe og Dorthe’ eller ’Snobberne’ ville havet fået os til at grine, hvis de talte rigsdansk…

[English]

You might also like: